Det musikalske møde – kreativ sparring

Lad os være dirigenter ved jeres møder. Temaet kan være samarbejde, idéudvikling eller bare et indspark til den daglige arbejdsgang. Med teknikker fra musikkens verden stiller vi vores ekspertise til rådighed for den moderne virksomhed.
Som professionelle musikere, dirigenter og ledere af et ensemble støttet af Statens Kunstråd har vi udviklet en række
værktøjer, der umiddelbart kan bruges af virksomheden i de daglige møder.

Hvad får I ud af det?
– En behagelig og frugtbar atmosfære med teamspirit som om I er et orkester
– At alle bliver hørt, når de har noget at bidrage med
– At I får kreativ stimulering og konkrete værktøjer til idéudvikling

Kerneværdier
Lydhørhed, omstilling, engagement, anerkendelse, opbakning.

Lydhørhed og engagement til mødet

Efter en enkel indføring i musikalsk kommunikation, samarbejde og kreativitet (fx vores kursus ”Musiker for en dag”), er arbejdspladsen klædt på til at bruge redskaberne i det daglige arbejde. Udgangspunktet er det internationale improvisations/dirigent-tegnsprog Soundpainting, som uden videre kan bruges i møde-sammenhænge. Ved hjælp af vores intuitive metoder giver vi kreativt indspark på mødet og skaber en ny og lydhør kommunikation.

Varighed: 1 time pr. session

Deltagere: op til 15

Brug kurset til:
Møde, kreativ udvikling i mindre teams, løbende inspiration til kommunikation og kreativitet, teambuilding.

Download kursusprofil som .pdf på dette link Det musikalske møde – kreativ sparring