Spejlinger

Årets sidste blog fra vores side er lidt musikalsk underholdning. I oktober måned var vi nemlig så heldige at blive inviteret til at deltage i et TEDx-event i København. Blandt mange inspirerende talere og kunstnere skulle vi give vores musikalske bud på dagens tema.

Temaet var “Mirror mirror” – altså spejlinger – og dem er der mange af i musikken. Den nok mest oplagte må være dirigent-rollen, hvor orkestrets musikere direkte spejler den musikalske leders gestikuleren. Vi ser det også, når vi besøger virksomheder og ofte kan fornemme en leders stil og værdier bare ved at møde medarbejderne og opleve stemningen i afdelingen. Og den sammenhæng blev vi for nyligt bekræftet i, da en af vores leder-kursister havde dirigeret vores orkester. Han sagde: “Da jeg så hvad vi skulle lave, var jeg lidt skeptisk, men det blev gjort til skamme, da det er tydeligt, at det vi gør som ledere udmærket stemmer overens med dirigent-rollen.”

Se vores bidrag til TEDx konferencen nedenfor, og læg mærke til vores lille overraskelse efter 8 minutter, hvor vi pludselig bliver til et kæmpe orkester!

God jul!

Er musik nøglen til succes?

Hvad har Condoleeza Rice, Alan Greenspan og Thomas Sudhof (årets Nobelpristager i medicin) til fælles?

At de alle har beskæftiget sig med musik på højt niveau: Rice ved at uddanne sig til koncertpianist, Greenspan som professionel klarinettist og Sudhof som passioneret fagottist fra barnsben.

For et par uger siden kunne man i New York Times læse artiklen “Is Music the Key to Succes?” om emnet, og i dagens blogindlæg har vi plukket et par spændende citater fra mennesker, der har stor professionel succes og samtidig en baggrund i musikken:

Thomas Sudhof (Nobelpristager i Medicin 2013 og fagottist): “Min fagotlærer Herbert Tauscher lærte mig, at den eneste måde at gøre noget rigtigt på er at øve og lytte, øve og lytte, time efter time.” Sudhof forklarer sin evne til analyse og koncentration med at lære at spille på et musikinstrument.

Steve Hayden, (Chief Creative Officer, Ogilvy Worldwide og cellist): “At spille i et orkester træner dig, helt bogstaveligt, i at arbejde sammen med andre. At vide hvornår man skal spille solo og hvordan man skal følge efter.”

James D. Wolfensohn, (cellist og tidligere præsident for Verdensbanken): “Musik fungerer som et skjult sprog, der forbedrer vores evne til at forbinde forskellige eller ligefrem modsætningsfyldte idéer.”

Chuck Todd (waldhorn og politisk journalist for NBC): “Der er intet som musik til at lære dig, at før eller siden, hvis du arbejder hårdt nok, vil du se resultater”.

Bruce Kovner (pianist og hedge-fund milliardær): “En sammenhæng mellem mit klaverspil og min investeringsstrategi er, at begge relaterer til mønster-genkendelse, og nogle mennesker kan brede dette ud til forskellige aspekter af livet.”

Paul Allen (guitarist og medstifter af Microsoft): “Musik skubber dig til at se ud over hvad der allerede findes og forstærker din tro på at kunne skabe noget nyt.”

Vi slutter med et par ord om sammenhængen mellem musik og succes fra Alan Greenspan (fhv formand for den amerikanske centralbank og tidligere jazz-klarinettist): “Det er ikke et tilfælde. Som statistiker kan jeg fortælle dig, at chancen for, at det er tilfældigt er utroligt lille. Det vigtige spørgsmål er: hvorfor findes den forbindelse?”

Klik på overskriften for at bidrage med din egen succeshistorie om hvad du kan bruge musikken til.

Læs artikel fra New York Times

Interview: langdistanceledelse fra København til tropeøen Mauritius

I denne tredje blog om erhvervsfolk, der tidligere har levet med musikken på højt niveau, møder vi Simon Rasmussen der sidder på NaviPartners kontor i et industrikvarter på Nørrebro i København. Men vores møde kunne også have fundet sted 9500 km sydpå, hvor NaviPartners web-programmører sidder, nemlig på tropeøen Mauritius. Simon er leder for 2 medarbejdere i Danmark og for afdelingen med 20 medarbejdere på Mauritius, og rejser derfor nogle gange årligt derned. Vi har mødt Simon til en snak om, hvordan man sammensætter et “godt band” eller arbejdsteam og betragtninger om hvordan man bliver en god leder for sit team.

NaviPartner er et IT-firma, der primært specialiserer sig i at lave webshops og kasseapparats-løsninger med Microsofts Navisions software. Det lyder jo umiddelbart temmelig teknisk, men du kender nok nogen, der bruger deres løsninger, fx: Løgismose, Kop & Kande, Sadolin Farveland, ZOO og mange andre.

Hvor er musikken i et IT-firma?
“Når man mødes til en prøve med bandet, så står alle og sludrer om hvad de lavede i weekenden, og så er det dirigentens opgave at slå takten an. Sådan er det også her: en af mine opgaver er at samle energien om arbejdet, skabe roen til det og sætte arbejdet i gang – de to situationer minder meget om hinanden. Hvor dirigenten løfter sin taktstok, prøver jeg at få kommunikationen sporet ind på arbejdet ved at vende snakken fra fodboldkamp til det faglige. Så foregår det på en naturlig måde”, fortæller Simon.

“Hvis man kan snakke med hinanden i pausen, spiller man bedre til koncerten.”

Jeg spørger Simon, hvad hans vigtigste rolle som leder er, og hans svar lyder musikalsk: “at få mine medarbejdere til at lytte til hinanden”. Han uddyber ved at fortælle, at NaviPartners programmører er eksperter på virksomhedens to kerneområder og fortsætter: “de ved selvfølgelig mere end mig på lige netop deres felt, men jeg forstår begge systemer og kan være bindeled fordi jeg har overblikket.”

Faktisk underspiller Simon bevidst sin egen indsigt i det tekniske som en måde at udvikle medarbejderne: “Da vi startede afdelingen på Mauritius, var vores medarbejdere vant til en helt anden form for hierarki på arbejdspladsen, og derfor var jeg meget påpasselig med ikke at tage for meget over. Ved at overlade noget ansvar til folk, prøver vi at udvikle deres selvstændighed, for det har vi brug for. ”

Når man spiller hinanden bedre
Den opbakkende tilgang arbejder Simon bevidst med også blandt sine medarbejdere: “jeg prøver at lære teamet at bakke op om hinanden: back-end og front-end er lige vigtige dele af kæden. Det nytter ikke at hardcore-programmøren føler sig vigtigere, for uden én til at programmere det grafiske, er produktet ikke brugbart. Alle skal forstå, at vi er gensidigt afhængig af hinanden.”

“Da jeg startede i virksomheden havde vi et team af programmører, som var superdygtige allesammen. Men de kunne ikke arbejde sammen. Så da vi skulle etablere os på Mauritius har vi været bevidste om, at for at skabe et team behøver vi ikke de ti fagligt bedste, men vælger hellere de ti, der kan få samarbejdet til at glide. Man kan jo heller ikke have et orkester der kun består af solister – vi har brug for den dygtige guitarist til at spille soloerne, men hans præstation eksisterer kun fordi han har et orkester, der bakker ham op.”

Og på spørgsmålet om hvordan man skaber den kultur i praksis svarer Simon hurtigt: “Det er svært at skabe samhørighed på det faglige plan, når vi har helt forskellige fag. Vi går op i at prioritere de sociale ting sammen – fx tema-fredage hvor vi både i Danmark og på Mauritius skulle taget fx en ternet skjorte eller en hat på. Så kunne vi pludselig have noget fællesskab med vores kolleger, der er over 9000km væk”. For som Simon afslutter med: “Hvis man kan snakke med hinanden i pausen, spiller man bedre til koncerten.”

Om Simon Rasmussen startede med at spille trommer og waldhorn i marchorkester som 9-årig og skiftede som 13-årig til trombone. I gymnasiet studerede Simon sideløbende på det konservatorieforberedende kursus MGK, og tog efterfølgende en uddannelse som multimediedesigner med efterfølgende bachelor i Medievidenskab. Simon er nu leder af webafdelingen hos IT-firmaet NaviPartner, og holder sin musik ved lige i alt fra blues-bands til bigbands.

Interview: Om tal, kaffe og gehør

I denne anden blog omkring erhvervsfolk, der tidligere har levet med musikken på højt niveau, besøger vi Jonas Weber Egholm, Koncern Controller hos ejendomsselskabet Nordicom. Vi forlader virksomhedens drønvarme kontorer på Kongens Nytorv, og tager snakken om hvordan Jonas bruger sin musikalitet i sit arbejdsliv på en café et par gader bag runddelens konstante summen.

Få et bedre overblik over vores økonomi!
– dette var en af Jonas’ første opgaver hos Nordicom, der på daværende tidspunkt ønskede et bedre system til at holde styr på økonomien i deres forskellige byggeprojekter. Endvidere var opgaven at præsentere økonomien på en så enkel og overskuelig måde, så alle i virksomheden ville forstå det og kunne træffe beslutninger ud fra det. Og lige præcis i skabelsen af dette nye system kunne Jonas trække på sine erfaringer fra musikken.

”Man skal have gehør for sine kolleger, og jo bedre man lytter efter i organisationen, jo bedre løser man opgaven.”

Spring ud på det dybe – og tro på at man kan svømme
“Man bliver nødt til at turde at improvisere, hvis man vil skabe noget nyt, og det er nødvendigt, når opgaver er komplekse og man ikke kan planlægge eller forudsige alle træk”, siger Jonas. Improvisation kender Jonas “by heart” fra sit musikerskab, og i processen kunne han også trække på sin musikalitet i den form at turde stå frem og være solist, “tage scenen” og styre projektet sikkert i mål. At turde gå til en så kompleks opgave uden at kende andet end målet, havde Jonas nok ikke haft lige så stort mod på, hvis ikke han allerede kendte den tilgang så godt igennem musikken. “Man har et klart defineret mål, men hvor begynder man, når der er flere veje til målet og faktorernes orden er mindre væsentlig for den opgave man skal løse? Jeg fik mit cue fra musikken”, smiler Jonas, som også takker sin daværende chef for at give ham rammer med frihed og som undgik at detailregulere, men lod Jonas strukturere selv.

At lytte er altafgørende
Spørger man Jonas hvordan han tydeligst ser sin musikalitet skinne igennem i hverdagen kommer svaret prompte: “Musikken har trænet mig til at lytte og have forståelse for helheden – hvad er det for en forretning vi har – hvad er det for et orkester jeg spiller i?” Og Jonas uddyber: “Der er ingen der kan udføre deres job optimalt, hvis de ikke evner at lytte til deres kolleger. Jeg kan ikke være en god økonom, hvis ikke jeg lytter på vores ejendomsadministratorer. Man skal have gehør for sine kolleger og jo bedre man lytter efter i organisationen, jo bedre løser man opgaven.”

Med kaffen i hånden
Så Jonas brugte i starten lang tid på at gå rundt i organisationen med en kop kaffe i hånden, og lytte til folk. På den måde fik han fingeren på pulsen og fik en fornemmelse for hvordan den enkelte arbejder. “Denne information er værdifuld for at kunne forbedre de systemer og platforme vi alle arbejder med. Hvordan den enkelte arbejder er vigtigt at forstå for at kunne designe det mest effektive system, hvor informationsbehovet er afdækket uden at brugerne skal registrere sig ihjel.” Så på samme måde som i musikken, skal man kunne fokusere sin lytning, forstå sammenhængen man indgår i og skifte mellem at spille solo og assistere andre. Eller som Jonas siger: “Man skal være i stand til at samarbejde med sine kolleger, og hvis man ikke er det – hvis man er en enspænder – så er man ikke i stand til at udføre sit arbejde med samme kvalitet som den, der vælger og evner at være en del af fællesskabet og teamet”.

Om Jonas Weber EgholmJonas beskriver selv sin opvækst som musikalsk – i en søskendeflok på 4, hvor alle spillede musik. Jonas drev trompetspillet til optagelsesprøven på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, men et afslag herfra gjorde at Jonas skiftede fokus og tog sig en uddannelse som cand. merc. i finansiering og regnskab fra CBS. I dag lever Jonas med musikken på professionelt plan, dog ikke som hovedindkomstkilde, og spiller med bl.a. ”Cruise”, “Bump City”, ”Las Vegas Allstars”, ”All Blue”, kirkespil samt diverse freelance opgaver.

Interview: Når IT bliver musikalsk

I denne første artikel i vores blogserie om erhvervsfolk, der tidligere har levet med musikken på højt niveau, møder vi Tav Klitgaard, Creative Product Owner hos Issuu. Vi møder Tav på virksomhedens luftige kontor på Vesterbro til en snak om, hvordan han bruger sin musikalitet i arbejdet hos verdens førende digitale publishingbureau.

Arbejdsopgaven
Tav agerer bindeled mellem CEO og designere på den ene side og programmører på den anden og skal formidle visionen og i særdeleshed hvordan nye tiltag påvirker slutbrugeren. I det ligger der dels, at han skal definere og uddele opgaver og dels at sørge for, at udviklerne forstår hvorfor brugerne bliver glade for det de udvikler. Tav fortæller: ”Hvis ikke du forstår, hvorfor du gør noget, så implementerer du bare det nogen har sagt du skal implementere. Men hvis du forstår hvorfor, kan du stille spørgsmålstegn og få idéer til hvad man ellers kunne gøre. Den evne har vi brug for så vi kan være omstillingsparate, eller improviserende – hver dag.” Derfor er Tav meget bevidst om at appellere til medarbejdernes kreativitet i den måde, han udtrykker sig: ”Det er vigtigt, at vi sørger for at det ikke bliver ”nu skal du gøre det her”, men ”vi vil gerne levere denne service, og du må fortælle mig, hvordan du har tænkt dig at lave det””.

”Jeg ser min rolle som en bandleader, der skal facilitere samarbejdet”.

IT-bandleader
”Jeg ser min rolle som en bandleader eller producer, der skal facilitere samarbejdet”, fortæller Tav, og har derfor indført ”The Daily Standup” – et dagligt møde på 5-10 minutter, hvor alle står op (for at det ikke skal vare for længe). Her fortæller medarbejderne hinanden hvad de hver især lavede i går, og hvad de skal lave i dag, mens de kaster rundt med et lille plastikfirben – den der har dyret må tale. Tav forklarer: ”Udviklerne er med på ideen fordi de kan se, at det virker, og har iøvrigt adopteret navnet Team Lizard. Den lillebitte ting gør, at alle får grinet hver morgen.”

Tav bruger det fjollede element helt bevidst i arbejdet for at bringe noget humør ind i processen og få alle lidt ned på jorden i forhold til de komplekse problemstillinger, de arbejder med. Han begrunder det sådan: ”Jo mere folk griner, desto mere taler de med hinanden. Og når folk taler med hinanden, så løser de problemerne hurtigere.”

Når man arbejder i takt
I Tavs optik er samarbejdsevne en arbejdskvalifikation på linie med fagligheden. Han fortæller: ”Tænk på det modsatte: hvis der sidder en back-end programmør der arbejder helt selv – ligesom en trommeslager der spiller i sin egen verden – så løber vi fra hinanden på et tidspunkt. Man kan ikke køre i samme retning, hvis man ikke lytter på hinanden – det oversætter direkte fra musikken. Og det er min fornemste opgave: at huske folk på at lytte til hinanden. Det faciliterer nemlig samarbejdet og processerne. Derfor kunne jeg ligeså godt betragte mig som bandleader, der ikke nødvendigvis selv spiller, men leder, fordeler, engagerer og samler sit band om det fælles mål. Fagene er forskellige, men mekanismen er den samme.”

Om Tav KlitgaardTavs musikalske baggrund er en uddannelse fra Rytmisk Musikkonservatorium som trompetist og han har dels komponeret og udgivet musik med egne bands, fx. Malkin Zany og solo-projektet The Einmarsch samt været sideman for bla. Tina Dickow og Jokeren.Hans erhvervsmæssige baggrund er en Cand. IT i design, kommunikation og medier samt diplom i ledelse fra Niels Brock. Inden Tav startede hos Issuu var han medstifter af og direktør for ABCiTY.

Om at sammensætte et team

Idag ser vi på to af jazzens legender: Miles Davis og Duke Ellington. De fleste har nok hørt om dem, men hvad man måske ikke ved er, at de to havde deres egen helt særlige måde at lede deres medarbejdere – strategier som var med til at holde dem på toppen af deres karriere i årtier.

Miles Davis – seriel innovator
Miles Davis – en af de mest anerkendte trompetister – var stilskabende gennem 4 årtier. I 50′erne startede han den såkaldte “modale” spillestil, i 60′erne lancerede han en mere abstrakt måde at spille på, i 70′erne var han med til at starte fusionsbølgen, og i 80′erne blev jazzen elektrisk. Hvordan kunne han være på forkant gennem så lang tid?

Det kunne have noget at gøre med den måde, han sammensatte sine teams. Davis var nemlig exceptionelt god til at spotte talent og udskiftede sine grupper løbende, så de passede til den opgave, der skulle løftes. Tidligere professor på CBS Robert Austin fortæller:

“Davis himself is a fascinating example of a “manager” of creative people and processes. His ability to nurture talent is legendary. Just about anybody who is anybody in jazz can trace some lineage back to “Miles University”.”

John Coltrane, Herbie Hancock, Wayne Shorter, Tony Williams, Mike Stern, Marcus Miller – 6 verdensstjerner der alle startede deres karriere hos Miles.

Duke Ellington – respekten for individet
Duke Ellington var en af de mest respekterede orkesterledere i jazzen og er især berømt for at højne jazzens status fra dansemusik til orkesterværker der var en koncertsal værdig. Og så er han også berømt for sin tilgang til sit orkester.

Han var først og fremmest meget bevidst om at få det meste ud af sit orkester. Og hans metode til det var at se nærmere på sine musikere – eller medarbejdere – og finde ud af hvad de hver især var særligt gode til, og hvordan de bedst kunne lide at spille. Så passede han musikken til musikerne – og ikke omvendt. Han tog altså udgangspunkt i sine medarbejdere og respekterede eller fremelskede deres individualitet. Og så samlede han det arbejde til et fælles mål. Ellington havde iøvrigt denne pointe, når han skulle finde nye medarbejdere:

“The most important thing I look for in a musician is whether he knows how to listen.”

Læg mærke til, at han ikke nævner faglige kvalifikationer (altså at være dygtig til et instrument) overhovedet! For Ellingtons vedkommende resulterede hans tilgang (udover nyskabende musik) i en i jazz-sammenhæng fantastisk loyalitet fra sine medarbejdere – fx spillede hans barytonsaxofonist Harry Carney i orkestret i 45 år.

De to orkesterledere havde altså hver sin stil – Miles Davis var ikke bange for at udskifte sin sine medarbejdere for at skabe innovation i 4 årtier i træk – og det lykkedes ham at finde nye talenter og fremelske deres individuelle musikalske styrker gang på gang. Duke Ellington lyttede til sine medarbejdere og skabte arbejde for dem, som de hver især syntes om – hans opgave som leder var så at samle trådene i samme retning. Sådan skabte han et uhørt loyalt orkester, der gjorde jazzen til kunstmusik.

Hvilken ledertype er du? Eller hvilken ledertype har du? En der lytter til sine medarbejdere? En der ikke er bange for at træffe svære beslutninger for at nå det rigtige resultat? En der samler og koordinerer, så I arbejder mod det samme mål? Kommentér ved at klikke på titlen.

Og noget helt andet: se os blive interviewet om vores “påstands-kampagne” på TV Lorry først på måneden her: http://www.lorry.dk/artikel/147421?autoplay=1&video_id=76216

Påstand nr. 4: Alle kan spille solo!

Vi fortsætter vores søgen efter musikalitet usædvanlige steder, og besluttede os i efteråret for at lede efter musikalske solister på Strøget i København. Med vores band og et ekstra instrument plantede vi os midt på gågaden og ventede på, at solisten dukkede op. Mange havde heldigvis mod på at prøve – også selvom det var første gang – og det kan der sagtens komme god musik ud af (når bare man får den rigtige opbakning).

Hør selv hvordan det lyder når 7 tilfældige spiller solo med vores band i denne seneste video i vores følgeton, hvor vi beviser vores påstande. Tror du også på, at alle kan spille solo? Kommentér gerne ved at klikke på overskriften.

Mere om at spille sammen…og lidt om julen

Vi har senest skrevet om hvordan man er en god akkompagnatør – hvordan man bakker op og får sin kollega til at yde sit bedste. Og vi har været en tur på strøget for at efterprøve vores påstand: at alle kan spille solo når bare de får det rigtige akkompagnement. Så vi tog orkestret og et instrument med til Købmagergade i København og ledte efter solisterne – resultatet af det får I at se i januar.

Og så har vi været travlt optaget af at arrangere et fyraftensmøde for Dansk HRM forening om præcis samme emne: hvordan man bliver en god akkompagnatør for sine kolleger. Vi har inviteret Anne Gerhardt fra Bro Kommunikation til at give os sin vinkel på det, og vi har også en indtil videre hemmelig gæst fra CBS på plakaten for at give os forskningens side af sagen. Sæt kryds i kalenderen 16. januar kl 17-19 og læs i mellemtiden mere på Dansk HRM forenings hjemmeside

Indtil da får I lidt ord om at spille sammen med andre:

I’ve performed solo for 20 years now, but I don’t do much of it, because if you only play alone, you go crazy and out of tune and play foolish music.
- Steve Lacy

The hardest thing for a musician to learn is how to play WITH people. That’s what made the Basie rhythm section.
— Jo Jones

It’s the group sound that’s important, even when you’re playing a solo. You not only have to know your own instrument, you must know the others and how to back them up at all times. That’s jazz.
— Oscar Peterson

Og som en lille julegave har vi fundet denne video til jer: Tony Bennett, der kommer ind fra kulden og redder julen for en smuk og ung, men deprimeret kvinde med sin version af White Christmas. Og i en ikke uvæsentlig birolle får vi et glimt af en overraskende uhyggelig Dexter Gordon. Klart 4 minutter værd efter vores mening ;-) God jul!

Den gode akkompagnatør

Du kender muligvis fornemmelsen fra en mødesituation? Et punkt på dagsordenen afstedkommer en situation hvor alle liiige vil give deres besyv med. Og så sker det: Mens sidemanden snakker færdig sidder man og tripper til man selv får taletid og kan fortælle om hvordan ens egen idé er hamrende relevant.

Når vi har individuel taletid i musikken kalder vi det for en solo og når det sker, så er det ikke kun solistens mål at spille en fantastisk solo – det er målet for hele orkestret! Solisten bestemmer suverænt retningen i soloen og det er akkompagnatørens opgave at lytte aktivt, at navigere efter solistens udtryk og endelig at give indspark og gode idéer hvis der er behov for det.

Akkompagnatøren gør altså sit ypperste for at få en anden – altså solisten – til at lyde godt og give mening, uanset individuelle ønsker eller præferencer – hvorfor?

Først og fremmest fordi det er sådan vi får musikken til at lyde bedst. Når vi arbejder sammen om musikken kan vi så at sige løfte den og i øvrigt også få mindre erfarne solister til at lyde meget bedre end de måske ellers ville være.

Samtidigt er solistrollen på evig vandring rundt i orkestret, hvilket vil sige, at vi gerne vil hjælpe andre ganske enkelt fordi vi selv får brug for hjælp, når det er vores tur til at spille solo. Jeg vil altså gerne hjælpe min medspiller, fordi jeg gerne vil have hendes hjælp om lidt, når jeg står i rampelyset. Måske ikke så altruistisk, men det virker.

Én af vores musiker-kolleger var så heldig at spille med en verdensberømt amerikansk trommeslager – Steve Gadd – for nylig, og da vi spurgte ham hvordan det var, fortalte han: ”Jo, han var vildt god selvfølgelig, men det vildeste var næsten, at ligegyldigt hvad jeg spillede, lød jeg bare godt.” Den amerikanske trommeslager har altså evnen til at få andre til at lyde godt, og mon ikke hans arbejdsgivere som fx James Taylor, Paul McCartney og Paul Simon sætter stor pris på det?

At spille en god solo handler altså i høj grad om at have de rigtige mennesker omkring sig – folk der vil gøre deres til at få situationen til at lykkes og som aktivt tager del i soloen og kommer med indspark og nye vinkler, når man selv løber tør for idéer.

Selvom man ikke er musiker, kan man godt spille solo og akkompagnere – det sker faktisk dagligt, når der bliver holdt møder, præsentationer, bliver udviklet idéer osv. Og hvis du har lyst til at blive en bedre akkompagnatør giver vi lidt gode råd her:

1. Lyt aktivt til solisten og vær opmærksom
2. Kom med foreslag, når du kan mærke, at solisten har brug for det, fx:
a. Nye vinkler
b. Sig: ”ja, og…”
c. Stil åbne, anerkendende spørgsmål
3. Du er solistens coach, så din rolle er at deltage aktivt men ikke at overtage soloen. Find en balance mellem at lade solisten få plads og give hende indspark, når det er passende.

Med ovenstående som udgangspunkt opfordrer vi alle til at træne og blive endnu bedre akkompagnatører, så andres idéer og meninger kan blomstre.

Fortæl om en god akkompagnatør du har haft og deltag i lodtrækningen om 3 sæt af vores sprit-nye ”solo/akkompagnementskort” med tips og idéer. Klik på titlen og skriv en kommentar for at deltage!

Alle kan improvisere – en 3-trins guide

Her efter sommerferien er ovre giver vi her lidt inspiration til at tænke nyt i din dagligdag – om du sidder ved skrivebordet, holder møder, underviser, taler i telefon, eller hvordan dit arbejde nu er stykket sammen er vores opfordring: improvisér!

Vi mener nemlig, at alle kan improvisere – altså ikke nødvendigvis innovative musikstykker, men inden for deres eget ekspertise-område. At improvisere betyder kort sagt at handle uden en plan, og den tanke kan jo nok afskrække de fleste (der ikke har prøvet det endnu), men det er jo selvfølgelig kun den halve sandhed. Den anden halvdel af sandheden er nemlig, at man godt kan forberede sig på at være spontan – ligesom når jazzmusikeren øver sig. Hvis man ikke er jazzmusiker er et godt råd at være ubevidst målbevidst. Altså at overveje hvilken historie man gerne vil fortælle eller hvilken opgave man vil udføre, og så lade vejen eller ruten til målet kommer undervejs på samme måde som en musiker der improviserer finder vejen mens hun spiller.

Kommunikationsforskeren Linda Greve har beskrevet sin oplevelse af at improvisere, da hun pludselig skulle præsentere et forskningsprojekt på en vigtig konference – læs om det her http://www.lindagreve.dk/?p=309

Gør som Linda, og få lidt hjælp med vores tre-trins guide til at improvisere:

1) Forbered dig til at være spontan
Start med at beslutte dig for hvornår du vil improvisere: til personalemødet når du skal fremlægge? Næste gang du taler med en kunde i telefonen? Til præsentationen for chefen? Og lav så et par overskrifter for dig selv – de er dine akkorder og rytmer og giver dig et mål.
2) Stol på din egen faglighed
Ligesom musikeren kan sine skalaer, har du en uddannelse eller erfaring, eller lidt af hvert, der hjælper dig gøre det som situationen kræver.
3) Giv slip
Hjerneskanninger viser, at jazzmusikere og freestyle rapperes såkaldte “prefrontal cortex” er deaktiveret når de improviserer. Det er den del af hjernen, der kontrollerer og evaluerer. Som jazzsaxofonisten Charlie Parker siger: “først skal du lære alt, og så skal du glemme det igen.”

Så riv din salgstale i stykker, glem powerpointen og vær klar til at kommunikere i nu’et. Lyt aktivt til dine modtagere eller medspillere og skift kurs hvis eller når der er behov for det.

Klik på overskriften og fortæl os hvordan du improviserer.

Page 1 of 3123»