Idag ser vi på to af jazzens legender: Miles Davis og Duke Ellington. De fleste har nok hørt om dem, men hvad man måske ikke ved er, at de to havde deres egen helt særlige måde at lede deres medarbejdere – strategier som var med til at holde dem på toppen af deres karriere i årtier.
Miles Davis – seriel innovator
Miles Davis – en af de mest anerkendte trompetister – var stilskabende gennem 4 årtier. I 50′erne startede han den såkaldte “modale” spillestil, i 60′erne lancerede han en mere abstrakt måde at spille på, i 70′erne var han med til at starte fusionsbølgen, og i 80′erne blev jazzen elektrisk. Hvordan kunne han være på forkant gennem så lang tid?
Det kunne have noget at gøre med den måde, han sammensatte sine teams. Davis var nemlig exceptionelt god til at spotte talent og udskiftede sine grupper løbende, så de passede til den opgave, der skulle løftes. Tidligere professor på CBS Robert Austin fortæller:
“Davis himself is a fascinating example of a “manager” of creative people and processes. His ability to nurture talent is legendary. Just about anybody who is anybody in jazz can trace some lineage back to “Miles University”.”
John Coltrane, Herbie Hancock, Wayne Shorter, Tony Williams, Mike Stern, Marcus Miller – 6 verdensstjerner der alle startede deres karriere hos Miles.
Duke Ellington – respekten for individet
Duke Ellington var en af de mest respekterede orkesterledere i jazzen og er især berømt for at højne jazzens status fra dansemusik til orkesterværker der var en koncertsal værdig. Og så er han også berømt for sin tilgang til sit orkester.
Han var først og fremmest meget bevidst om at få det meste ud af sit orkester. Og hans metode til det var at se nærmere på sine musikere – eller medarbejdere – og finde ud af hvad de hver især var særligt gode til, og hvordan de bedst kunne lide at spille. Så passede han musikken til musikerne – og ikke omvendt. Han tog altså udgangspunkt i sine medarbejdere og respekterede eller fremelskede deres individualitet. Og så samlede han det arbejde til et fælles mål. Ellington havde iøvrigt denne pointe, når han skulle finde nye medarbejdere:
“The most important thing I look for in a musician is whether he knows how to listen.”
Læg mærke til, at han ikke nævner faglige kvalifikationer (altså at være dygtig til et instrument) overhovedet! For Ellingtons vedkommende resulterede hans tilgang (udover nyskabende musik) i en i jazz-sammenhæng fantastisk loyalitet fra sine medarbejdere – fx spillede hans barytonsaxofonist Harry Carney i orkestret i 45 år.
De to orkesterledere havde altså hver sin stil – Miles Davis var ikke bange for at udskifte sin sine medarbejdere for at skabe innovation i 4 årtier i træk – og det lykkedes ham at finde nye talenter og fremelske deres individuelle musikalske styrker gang på gang. Duke Ellington lyttede til sine medarbejdere og skabte arbejde for dem, som de hver især syntes om – hans opgave som leder var så at samle trådene i samme retning. Sådan skabte han et uhørt loyalt orkester, der gjorde jazzen til kunstmusik.
Hvilken ledertype er du? Eller hvilken ledertype har du? En der lytter til sine medarbejdere? En der ikke er bange for at træffe svære beslutninger for at nå det rigtige resultat? En der samler og koordinerer, så I arbejder mod det samme mål? Kommentér ved at klikke på titlen.
Og noget helt andet: se os blive interviewet om vores “påstands-kampagne” på TV Lorry først på måneden her: http://www.lorry.dk/artikel/147421?autoplay=1&video_id=76216
Vi fortsætter vores søgen efter musikalitet usædvanlige steder, og besluttede os i efteråret for at lede efter musikalske solister på Strøget i København. Med vores band og et ekstra instrument plantede vi os midt på gågaden og ventede på, at solisten dukkede op. Mange havde heldigvis mod på at prøve – også selvom det var første gang – og det kan der sagtens komme god musik ud af (når bare man får den rigtige opbakning).
Hør selv hvordan det lyder når 7 tilfældige spiller solo med vores band i denne seneste video i vores følgeton, hvor vi beviser vores påstande. Tror du også på, at alle kan spille solo? Kommentér gerne ved at klikke på overskriften.
Vi har senest skrevet om hvordan man er en god akkompagnatør – hvordan man bakker op og får sin kollega til at yde sit bedste. Og vi har været en tur på strøget for at efterprøve vores påstand: at alle kan spille solo når bare de får det rigtige akkompagnement. Så vi tog orkestret og et instrument med til Købmagergade i København og ledte efter solisterne – resultatet af det får I at se i januar.
Og så har vi været travlt optaget af at arrangere et fyraftensmøde for Dansk HRM forening om præcis samme emne: hvordan man bliver en god akkompagnatør for sine kolleger. Vi har inviteret Anne Gerhardt fra Bro Kommunikation til at give os sin vinkel på det, og vi har også en indtil videre hemmelig gæst fra CBS på plakaten for at give os forskningens side af sagen. Sæt kryds i kalenderen 16. januar kl 17-19 og læs i mellemtiden mere på Dansk HRM forenings hjemmeside
Indtil da får I lidt ord om at spille sammen med andre:
I’ve performed solo for 20 years now, but I don’t do much of it, because if you only play alone, you go crazy and out of tune and play foolish music.
- Steve Lacy
The hardest thing for a musician to learn is how to play WITH people. That’s what made the Basie rhythm section.
— Jo Jones
It’s the group sound that’s important, even when you’re playing a solo. You not only have to know your own instrument, you must know the others and how to back them up at all times. That’s jazz.
— Oscar Peterson
Og som en lille julegave har vi fundet denne video til jer: Tony Bennett, der kommer ind fra kulden og redder julen for en smuk og ung, men deprimeret kvinde med sin version af White Christmas. Og i en ikke uvæsentlig birolle får vi et glimt af en overraskende uhyggelig Dexter Gordon. Klart 4 minutter værd efter vores mening 
God jul!
Du kender muligvis fornemmelsen fra en mødesituation? Et punkt på dagsordenen afstedkommer en situation hvor alle liiige vil give deres besyv med. Og så sker det: Mens sidemanden snakker færdig sidder man og tripper til man selv får taletid og kan fortælle om hvordan ens egen idé er hamrende relevant.
Når vi har individuel taletid i musikken kalder vi det for en solo og når det sker, så er det ikke kun solistens mål at spille en fantastisk solo – det er målet for hele orkestret! Solisten bestemmer suverænt retningen i soloen og det er akkompagnatørens opgave at lytte aktivt, at navigere efter solistens udtryk og endelig at give indspark og gode idéer hvis der er behov for det.
Akkompagnatøren gør altså sit ypperste for at få en anden – altså solisten – til at lyde godt og give mening, uanset individuelle ønsker eller præferencer – hvorfor?
Først og fremmest fordi det er sådan vi får musikken til at lyde bedst. Når vi arbejder sammen om musikken kan vi så at sige løfte den og i øvrigt også få mindre erfarne solister til at lyde meget bedre end de måske ellers ville være.
Samtidigt er solistrollen på evig vandring rundt i orkestret, hvilket vil sige, at vi gerne vil hjælpe andre ganske enkelt fordi vi selv får brug for hjælp, når det er vores tur til at spille solo. Jeg vil altså gerne hjælpe min medspiller, fordi jeg gerne vil have hendes hjælp om lidt, når jeg står i rampelyset. Måske ikke så altruistisk, men det virker.
Én af vores musiker-kolleger var så heldig at spille med en verdensberømt amerikansk trommeslager – Steve Gadd – for nylig, og da vi spurgte ham hvordan det var, fortalte han: ”Jo, han var vildt god selvfølgelig, men det vildeste var næsten, at ligegyldigt hvad jeg spillede, lød jeg bare godt.” Den amerikanske trommeslager har altså evnen til at få andre til at lyde godt, og mon ikke hans arbejdsgivere som fx James Taylor, Paul McCartney og Paul Simon sætter stor pris på det?
At spille en god solo handler altså i høj grad om at have de rigtige mennesker omkring sig – folk der vil gøre deres til at få situationen til at lykkes og som aktivt tager del i soloen og kommer med indspark og nye vinkler, når man selv løber tør for idéer.
Selvom man ikke er musiker, kan man godt spille solo og akkompagnere – det sker faktisk dagligt, når der bliver holdt møder, præsentationer, bliver udviklet idéer osv. Og hvis du har lyst til at blive en bedre akkompagnatør giver vi lidt gode råd her:
1. Lyt aktivt til solisten og vær opmærksom
2. Kom med foreslag, når du kan mærke, at solisten har brug for det, fx:
a. Nye vinkler
b. Sig: ”ja, og…”
c. Stil åbne, anerkendende spørgsmål
3. Du er solistens coach, så din rolle er at deltage aktivt men ikke at overtage soloen. Find en balance mellem at lade solisten få plads og give hende indspark, når det er passende.
Med ovenstående som udgangspunkt opfordrer vi alle til at træne og blive endnu bedre akkompagnatører, så andres idéer og meninger kan blomstre.
Fortæl om en god akkompagnatør du har haft og deltag i lodtrækningen om 3 sæt af vores sprit-nye ”solo/akkompagnementskort” med tips og idéer. Klik på titlen og skriv en kommentar for at deltage!
Her efter sommerferien er ovre giver vi her lidt inspiration til at tænke nyt i din dagligdag – om du sidder ved skrivebordet, holder møder, underviser, taler i telefon, eller hvordan dit arbejde nu er stykket sammen er vores opfordring: improvisér!
Vi mener nemlig, at alle kan improvisere – altså ikke nødvendigvis innovative musikstykker, men inden for deres eget ekspertise-område. At improvisere betyder kort sagt at handle uden en plan, og den tanke kan jo nok afskrække de fleste (der ikke har prøvet det endnu), men det er jo selvfølgelig kun den halve sandhed. Den anden halvdel af sandheden er nemlig, at man godt kan forberede sig på at være spontan – ligesom når jazzmusikeren øver sig. Hvis man ikke er jazzmusiker er et godt råd at være ubevidst målbevidst. Altså at overveje hvilken historie man gerne vil fortælle eller hvilken opgave man vil udføre, og så lade vejen eller ruten til målet kommer undervejs på samme måde som en musiker der improviserer finder vejen mens hun spiller.
Kommunikationsforskeren Linda Greve har beskrevet sin oplevelse af at improvisere, da hun pludselig skulle præsentere et forskningsprojekt på en vigtig konference – læs om det her http://www.lindagreve.dk/?p=309
Gør som Linda, og få lidt hjælp med vores tre-trins guide til at improvisere:
1) Forbered dig til at være spontan
Start med at beslutte dig for hvornår du vil improvisere: til personalemødet når du skal fremlægge? Næste gang du taler med en kunde i telefonen? Til præsentationen for chefen? Og lav så et par overskrifter for dig selv – de er dine akkorder og rytmer og giver dig et mål.
2) Stol på din egen faglighed
Ligesom musikeren kan sine skalaer, har du en uddannelse eller erfaring, eller lidt af hvert, der hjælper dig gøre det som situationen kræver.
3) Giv slip
Hjerneskanninger viser, at jazzmusikere og freestyle rapperes såkaldte “prefrontal cortex” er deaktiveret når de improviserer. Det er den del af hjernen, der kontrollerer og evaluerer. Som jazzsaxofonisten Charlie Parker siger: “først skal du lære alt, og så skal du glemme det igen.”
Så riv din salgstale i stykker, glem powerpointen og vær klar til at kommunikere i nu’et. Lyt aktivt til dine modtagere eller medspillere og skift kurs hvis eller når der er behov for det.
Klik på overskriften og fortæl os hvordan du improviserer.
Sabina Marie Elton er vores nye medarbejder og varetager kommunikation, salg og PR for os. Så hvis du pludselig taler med en kvinde ifm vores produkter, så er det altså Sabina du har i røret! Udover at arbejde for Creative Business studerer Sabina sprogpsykologi på Københavns Universitet og er bl.a. brevkasserådgiver for sex & samfund, når hun ikke lige assisterer som model for div. kendte tøjfabrikanter. Vi er rigtig glade for at have Sabina med “på holdet” og glæder os til samarbejdet.
Læs mere om Sabina
Nu er sommerferien ovre for vores vedkommende, men da ferien stadig var på sit højeste (i hvert fald i følge kalenderen) var vi forbi Roskilde Festival. I vores søgen efter at påvise at musik og musikalitet er alle steder (et 100% videnskabeligt eksperiment naturligvis), kan det nok ikke overraske nogen, at vi fandt hvad vi søgte på Roskilde. Alligevel må vi nok erkende, at vi blev overrumplet – i allerbedste forstand. Vi ramlede nemlig ind i en masse frivillige mennesker der bare emmede af musikalitet og ikke mindst lysten til at samarbejde og få samspillet til at fungere. Musik kræver uden tvivl sammenspil, og vi fristes til at sige, at godt og smidigt sammenspil også kræver musikalitet?
Hvad mener du? Klik på overskriften for at give os dit besyv. Det vil vi sætte stor pris på.
…vi befinder os på Pavillon scenen to timer inden den officielle åbning af Roskilde Festival 2012. Orkestret består af teltopsættere, sikkerhedsfolk, stage-hands, backstage-crew og alle øvrige frivillige. På Pavilion fik alle frivillige en tur i rampelyset i år – også dem der normalt kun befinder sig i kulissen…
Selvom vejret måske ikke bærer synderligt præg af det, så nærmer vi os med stormskridt sommerferien. Og i den anledning synes vi det må være tid til at tale om dette pusterum – altså hvordan vi vælger at bruge vores pauser og nyde stilheden.
For i vores øjne er det vigtigt at holde pause i arbejdet. Ofte er det netop i pausen, når man mindst venter det, at den gode idé eller nye vinkel på et projekt kommer til en! Det er når man børster tænder om morgenen, kæmper sig afsted igennem morgentrafikken på cyklen eller er på vej ind ad døren for at hente ungerne i daginstitutionen.
Når vi taler musik kan man måske ligefrem gå så langt at sige, at det er pauserne der definerer musikken. Ikke i teknisk forstand som ottendedele og hvad vi nu ellers kalder det, men forstået på den måde, at pauserne er en lige så stor del af musikken som de spillede noder. Prøv at forestille dig et stykke musik hvor alle musikerne spiller hele tiden – helt uudholdeligt! I musikken er pauserne den usynlige lim som er med til at skabe helheden.
Når vi som musikere stopper op og holder pause i musikken har vi overskud til at lytte til de andre; så kan vi dels få sammenspillet til at fungere godt, og samtidig få nye idéer fra vores med-musikere.
Det viser sig, at andre også får noget spændende ud af pauserne – her er et lille udvalg:
- Alexei Olovnikov faldt i staver i Moskvas metro på vej hjem fra en forelæsning. Her fik den russiske forsker idéen, at togskinnerne lignede DNA-strenge hvis man snoede dem. Problem solved…
- “The notes I handle no better than many pianists; but the pauses between the notes – ah, that is where the art resides!” Arthur Schnabel, pianist
- “Some of the best results come when people stop to think about things that no one else has stopped to think about” – Edward de Bono, kreativitetsforsker
“Innovation comes from people meeting up in the hallways or calling each other at 10:30 at night with a new idea…” – Steve Jobs
“The air is full of ideas. They are knocking you in the head all the time. You only have to know what you want, then forget it, and go about your business. Suddenly, the idea will come through. It was there all the time.” – Henry Ford
“During the past 25 years, I’ve asked more than 10,000 people where and when they get their best ideas. I get all kinds of answers, but the one that has always fascinated me is “the shower”” – Mitch Ditkoff
“I get my best ideas in the shower” – Albert Einstein
“When I take a break, even just a brief one, the creative energy flows in. Only then do I have anything of value to share with others. Once I recognized this, I stopped feeling guilty about taking time for myself.”
― Holly Mosier
Hvis man kan huske Peter Schrøders monologer fra “den gode, den onde og den virkelig sjove” tilbage i 90′erne kan man måske huske flg citat: “Pauser! De er pinlige, du! Det er fanme uhyggeligt, du!”
- det eneste der er uhyggeligt, er hvis du ikke tillader dig selv tid til pausen 
ps Klik på overskriften og kommentér med din egen pausehistorie!
Creative Business har sat sig for at finde musik og musikalitet helt uventede steder. Og på et kontor i København fandt vi en eftermiddag i april et overraskende sammenspil af rytmer lavet af papir, saks, tastatur og meget andet. Beviset for påstanden finder Creative Business (100% videnskabeligt naturligvis) i at musik bliver til kommunikation, når man vælger at spille sammen – og på videoen kan man både se og høre hvordan den musikalske kommunikation fungerer.
Klik på titlen i denne blog og fortæl os hvad du mener om musik og kommunikation.
Påstand nr. 1: Alle mennesker er musikalske from Creative Business on Vimeo.
En formiddag i slutningen af marts ’12 sætter Creative Business sig for at efterprøve deres vigtigste påstand. Kan en gruppe tilfældige mennesker der aldrig før har spillet musik lave et orkester og spille sammen? Og hvis ja, hvorfor?